![Kronprinsen Af Mogens.JPG](https://static.wixstatic.com/media/c24bd0_a10e2e1f2ff74c4ba6c598d71f7bd492~mv2.jpg/v1/fill/w_400,h_400,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/Kronprinsen%20Af%20Mogens_JPG.jpg)
Kronprinsen Af Mogens
"Min far har blendet min arm og drukket den som en smoothie!"
Kronprinsen er Kongens ældste søn og arvtager til tronen!
I Kongefamilien er der tradition for at blive født med to arme!Â
Kronprinsen har hele livet været udsat for et stort pres! En opvækst med Kongen som far er som at løbe grinende ind i en rundsav! Det er sjovt lige mens det sker, men det efterlader dig med kæmpe ar i hovedet!
Kronprinsen har levet et liv i overdådig luksus, og som tronarving er det let at finde en mage! Desværre er Kronprinsen mest til dyr! Kongen vil ikke acceptere, at Kronprinsen bliver gift med kyllinger, snegle, frøer eller farskatte! Og han vil slet ikke acceptere pindsvin!!!
Kronprinsen har fundet en smart måde at omgå dette! Han har derfor en masse "kæledyr" i sit hjem - heriblandt lerduer og ler-muer!
Kronprinsens mest dramatiske oplevelse var da han blev bortført af Hørning! Kongen syntes det var ret morsomt, men det skal ikke gå ustraffet hen at bortføre den eneste søn som Kongen ved kendes ved. Så han sendte sin hær afsted mod Hørning! Greven af Mogens red på sin grynede grævling! Grævlingens imponerende lugtesans førte dem frem til et svedbageri, hvor Kronprinsen lå i en skål med gele! Kronprinsen var blevet stegt - stegt i gele! Hvordan skulle det blive godt igen? Forbandede Hørning! Endnu engang forstyrrede de verdensfreden! Den gelestegte søn blev fragtet hjem på ryggen af den grynede grævling, hvilket medførte, at grævlingen døde og efterlod sin sjæl usaltet i vejkanten! Hjemme igen var Kronprinsen i dårligt humør - han var jo trods alt død! Derfor satte Kongen sin bedste forsker Dr. Albatros Ensten til at finde en metode til at gøre Kronprinsen ustegt igen! Løsningen var svensk rødkål!