For nogle år siden var amerikanerne utroligt interesserede i deres præsidents kost! Kongen taler selvfølgelig om risretsagen, hvor Donald Trump var anklaget for at have spist Knorr risret på borgernes regning! For det blev han pure frikendt!
Kongen beundrer alle mennesker, der kan spise risret uden at blive straffet for det! Kongen har selv forsøgt at spise risret på pøbelens regning, men det kan ikke anbefales! Kongen har ingen røv, så han var nødt til at skide ud af munden, og det er altså ret ulækkert!
Donald Trump var også anklaget for at have fået den ukrainske regering til at forhindre andre i at spise risret, så Trump fik det hele for sig selv! Trump gjorde det eneste rigtige! Han mobbede alle omkring sig og løj om alt! Det er sådan en leder vi alle har brug for! Kongen er dybt imponeret over hans evne til at være en kæmpe idiot og blive hyldet for det!
Kongen har engang selv været ude for en lignende retssag! Dengang var Kongen nødt til at lægge sag an mod sig selv – hvis andre lægger sag an mod Kongen bliver de dræbt (kvalt i tænder)! Denne retssag handlede om at Kongen havde spist ænder med en andens mund!Kongen benægtede selvfølgelig alt! Det var vidunderligt at være både forsvarer, anklager og dommer i samme sag! Det var nogle af de bedste måneder i Kongens liv! Kongen endte med at frikende sig selv, thi Kongen har altid ret! Kongen vil dog gerne hylde sin modstander, der førte en glimrende sag!
Kongen var engang på café! Da tjeneren kom ned til Kongens bord sluttede denne historie!
Comments